Jeg brænder for at hjælpe mennesker og virksomheder med at skabe gode relationer. Jeg tror på, at gode relationer er vigtig forudsætning for at skabe resultater, læring og trivsel.
Jeg er uddannet cand.soc. i erhvervsøkonomi og psykologi fra Aarhus Universitet, og har gennem de sidste mange år beskæftiget mig med netværk og udvikling af mennesker. Jeg har siden 2013 faciliteret omkring 15 erhvervsnetværksgrupper – og har derigennem hjulpet omkring 500 professionelle netværkere med at skabe værdi for hinanden.
Derudover brænder mit hjerte for at klæde de unge mennesker på til at netværke. I min optik bør netværk faktisk komme på skoleskemaet. Jeg har undervist over 1500 jobsøgende og hjulpet dem videre i karrieren ved at styrke deres netværkskompetencer.
Jeg er certificeret bruger af e-stimates profil- og testværktøjer, og anvender ofte værktøjet, når jeg uddanner mine kursister til at blive endnu bedre til at netværke og når jeg sætter fokus på klar kommunikation og det gode samarbejde i virksomhederne.